1. Dag | CommandoArt.com | Thomas Holm

1. Dag

Previous

Dag 1 er den mest teoretiske dag.
Start kl. 9-9.30 i København.

Art and alternative Model Sara in a Hotel room in Gent, Belgium. Photographer - Foto. Thomas Holm

Vi gennemgår teori omkring det at finde modeller, modelaftaler, hvad der skal til, for en fotograf nemmere kan tiltrække modeller. Hvordan man kan planlægge et shoot og optimerer kommunikation mellem fotograf og model, så fotograf og model er på bølgelængde og man undgår konflikter og uenigheder under et shoot (og samtidig minimerer model afbud). Vi gennemgår  både teoretisk og praktisk opbygning af model posering fra bunden så du lærer hvad du skal holde øje med når I skyder. Vi snakker selvfølgelig om hvordan man får rette udtryk frem hos modellen, samt gode tips og råd omkring hvordan man generelt kan bibeholde en god stemning mellem model og fotograf.

Modelkontrakter er uundværlige specielt ved nude billeder, og vi lægger vægt på det juridiske aspekt ved en kontrakt. Hvad har fotograf af rettigheder, kan modellen stille krav. hvordan gælder persondataloven i forhold til et tfp shoot m.v. 

Herefter står programmet på komposition og biledopbygning, og hvad der skal til for at et billede bliver "godt". Det er der i sagens natur mange meninger om, men der er nogle virkningsmidler der, når de benyttes helet generelt bare virker og gør billeder virkningsfulde og seværdige uanset motiv.

Så gennemgår vi lyslægning (lidt teori og meget praktik) til forskellige typer optagelser, så deltagerne får en god fundering for egne optagelse og for selv at benytte forskellige typer lys med succes. Lyslægning er en disiplin man altid kan forbedre og aldrig mestrer fuldkomment, og her lærer du de vigtiste grundregler så du er på rette vej.

Herefter fotograferer deltagerne et par modeller med fokus på posering i et par forud opstillede sets med forskellige typer lys. Ved at bruge faste opstillinger tvinges du som deltager til at arbejde med posering der passer til lystypen, og arbejder dermed mere effektivt. Giver god mulighed for både at se hvordan andre arbejder, og for selv at arbejde med model og prøve teknikkerne af. 

Total varighed ca. 8 timer. 
Vi arrangerer selvfølgelig forplejning og drikkevarer.

© Thomas Holm 2018, All Rights Reserved